Når du afleverer til et arkiv er du med til at sikre fortiden for fremtiden. Lokalhistorisk arkivarbejde bygger hovedsageligt på frivillighed, både fra dem der gerne vil aflever til arkiverne og for dem der arbejder i arkiverne.
Lokalarkiverne er interesserede i personlige papirer som attester, breve, dagbøger, næringsbreve, regnskaber, soldaterbøger, pas, kort sagt papirer, der fortæller om enkeltpersoner og familier.
Det kan også være ejendomspapirer, bygningstegninger, skøder m.m. Også foreningspapirer som sports- og borgerforeninger, politiske og kulturelle foreninger har interesse.
Billeder med f.eks. portrætter af beboere i lokalområdet, sportsbegivenheder, skolebilleder, huse og gårde gør god gavn i arkivernes billedsamling.
Det er svært at vide, hvad der kan have interesse om f.eks. 100 år. Derfor er det bedre at spørge arkivet en gang for meget end en gang for lidt.
Når et materiale er blevet modtaget af et arkiv, bliver det pakket i specielle arkivkasser, som giver de bedste muligheder for bevaring. Materialet bliver også registeret, så interesserede kan finde frem til det … også om 100 eller 200 år.
Sådan foregår en aflevering
Der findes flere muligheder for at aflevere materiale.
Du kan:
- blot indlevere materialet som gave til arkivet
- lade os låne materialet til kopiering, og vi leverer originalen tilbage
- deponere materialet til opbevaring hos os men med fuld ejendomsret over det
- testamentere materialet til arkivet, som så til sin tid overtager det og bevarer det for eftertiden
- klausulere indleveringen, så den pakkes ned og forsegles i en forud aftalt periode. I den tid får ingen, heller ikke den nærmeste familie adgang til at åbne for materialet.
Ved at henvende dig til et lokalarkiv får du sikkerhed for, at det du afleverer bliver behandlet, registeret og udlånt efter bestemte, ensartede regler.
Er du i tvivl om noget vedrørende afleveringer, så kontakt dit lokale arkiv i dets åbningstid.